STAFFELDT, SCHACK. - GAVEEKSEMPLAR.

Digte. 1ste Bind (det udk.).

Kjöbenhavn, Brummer, 1804. Meget smukt samt. helbd. af rød saffian m. rygforgyldn. og forgyldte bordurer på permer og alle kanter af permer. Helt guldsnit (gaveindbinding). Kobberst. titelbl. På ekstra fint skrivepapir. Ryg falmet og lidt plettet, lidt brugsspor v. kapitæler og hjørner. Permer lidt plettede. Indvendig helt ren.


Den yderst sjældne originaludgave af et af den danske romantiks absolutte hovedværker.
Bogen må af Staffeldt have været tiltænkt som foræring, da der ikke kan herske tvivl om, at bindet er en særlig gaveindbinding; den er tillige trykt på særligt fint papir.
Digt-værket udkommer året efter Oehlenschlägers monumentale "Digte, 1803", og er på mange måder, både af indre og af ydre, påvirket af disse (eksempelvis de nordiske motiver og folkevisetonen), dog er inspirationen fra de tyske romantikere med Goethe i spidsen størst. Især anden afdeling afslører dog Staffeldt selv som en af vor største romantiske digtere.
Den Staffeldske subjektivisme havde den danske samtid ingen forstand på, og digtsamlingen gik så godt som upåagtet hen, -ikke én eneste anmeldelse blev det til, hvilket har resulteret i, at dette digteriske hovedværk, trods dets kanoniske status, er overordentligt svært at opdrive i dag.
Bogen har tilhørt Ole Vinding og er foræret ham d. "4-1-39" Har tillige tilhørt Bent W. Dahlstrøm og bærer både hans store og hans lille ex libris på inderside af hhv. for- og bagperm.

Order-nr.: 31992


DKK 11.500,00